[... prelude ...]
1.
Verden rundt
er der nød og ufred hvert sekund. Hele Verden rundt,
hvorfor sker der dog så meget ondt.
Alt hvad folk med flid kan bygge,
krigens våben bryder ned.
Kan vi aldrig få den lykke,
at alverdens folk kan leve i fred.
Jagt på gods og på guld, – slå andre omkuld, – for guld.
Nej velfærd og brød, – skal skabes fra jordens muld.
Hvis vi løfter i flok, kan alle få nok,
til at leve med helse og lykke og fred, – med fred.
For hvis vi alle hjælper med,
kan vi vinde en verden med fred
2.
Ran og rov,
hvorfor holder man ej landets lov. Vold og ran og rov,
kender folk ej mer den rette lov.
Fup og svindel og skandaler
bryder al moralen ned.
Lede bagmænd og vandaler,
ak, hvor længe vil det mon blive ved.
Med at slå alt omkuld,- for gods og for guld,- for guld.
Og øde vor muld – så mennesker dør af sult.
Hvis vi løfter i flok, kan alle få nok,
til at leve med helse og lykke og fred, – med fred.
For hvis vi alle hjælper med,
kan vi vinde en verden med fred
3.
Denne Jord,
denne klode hvor vi alle bor. Denne gamle Jord,
hvor så megen nød og ufred bor.
Hvor vi alle vil ha' mere, hvor vi aldrig kan få nok.
Hvor miljøet vi spolere,
hvor vi stadig danner blok imod blok.
På den jord er det tid,
– at standse al strid – og splid,
og bruge vort vid til at dyrke al muld med flid.
Hvis vi løfter i flok, kan alle få nok,
til at leve med helse og lykke og fred, med fred.
For hvis vi alle hjælper med,
kan vi vinde en verden med fred

Tekst & Melodi: Poul Pedersen © 1992