17 melodier under temaet fred og harmoni i verden, med mp3, noder og sangtekster.
Fredssange af Poul Pedersen
-


1.
Atter kom den lyse vår efter vintermørke,
man påny sit livsmod får, sjæl og krop alt styrkes.
Af den våde kolde jord, grønne spirer bryder,
medens i mangfoldigt kor fuglesangen lyder.
Skøn er Danmarks vår, skønt den hastigt går,
meget vi dog når, mange glæder får.
Hvis du ej kan li' det danske forårsvejr,
tænk da på, hvordan det rundt i verden er,
så er det i grunden ej så dårligt her
i vort lille grønne land.
Hvis du ej kan li' det danske forårsvejr,
tænk da på, hvordan det rundt i verden er,
så er det i grunden ej så dårligt her
i vort gamle Danmark.
2.
Rent og pænt i by og land med kemi det klares.
Effektivt alt laves kan, medens løn der spares.
Mere fritid så vi får, det gir livet mening.
Stadig flere goder får, plus lidt forurening.
Men så vidt vi ved, gør det ej fortræd,
siver bare ned, under os et sted.
Måske, når der så er gået mange år,
nogle andre deraf lidt problemer får,
men i vor tid mener vi bestemt det går,
i vort lille grønne land.
Måske når der så er gået mange år,
nogle andre deraf lidt problemer får,
men i vor tid mener vi bestemt det går,
i vort gamle Danmark.
3.
Alt for mange ledigt går, medens andre slider,
tillæg får til mavesår, det er sære tider.
Når en ledig søger job, tøvende der svares.
Du kan blive skrevet op, men der skal jo spares.
Sig os blot hvorfor, du dog går og tror
du til noget dur, når du ledig går?
Men hvis du er cirka femogtyve år,
har erfaring fra en række arbejdsår
og man til din lønning så et tilskud får,
blir' der chancer her, vi tror.
Men hvis du er cirka femogtyve år,
har erfaring fra en række arbejdsår,
og man til din lønning så et tilskud får,
blir' der måske chancer.
4.
Myndighed og politi bør vi respektere,
ellers kan demokrati ikke ret fungere,
Folkevalgte folk med lov landet må regere.
Utilfredse ser man dog voldsomt demonstrere
Blir' demokrati brostenskasteri,
vold mod politi, mafiatyranni.
Skal vi måske finde os tilrette med,
at det krænker menneskenes rettighed,
når man straffer hærværk, vold og lovløshed
i vort lille grønne land,
Skal vi måske finde os tilrette med,
at det krænker menneskenes rettighed,
når man straffer hærværk, vold og lovløshed
i vort lille Danmark.

Tekst & Melodi: Poul Pedersen © 1994
Uden javascript spiller musikken ikke...
noder
dk_sprog uk_sprog