[... prelude ...]
1.
Nitten fire og halvfems, firs år siden
nitten-fjorten verdenskrigen.
Morfar, sønderjyde, dansk af sind
til tyske hær med tvang kaldt ind.
Fra gård, sin kone og tre små børn.
Ved front i vest tog han så sin tørn.
Sagde den krig hurtigt ender
snart de os igen hjemsender,
for nu i moderne tider,
man ikke det med krigene gider.
Nu Europas demokrater – vil ej spilde liv for stater.
Ej om fremtid nemt man spår, – krigen vared fire år.
Han ej der ku' forudsige, – hvad man siden så af krige.
Vendte hjem med varigt men, – ej blot fra et såret ben.
2.
Jeg er dansk og jeg er født under krigen,
har om landbrug hentet viden.
Kandidat fra nitten-otte og tres
og burde være godt tilfreds.
Men stedse sære tanker plager,
for nød og krig på Jord mig nager.
Hvorfor bruges meget mere
på det der kan destruere,
end på pleje af vor Jord
så alle folk fik mad nok på bordet?
Hvorfor bliver nogle rige – af at sælge kram til krige?
Hvorfor vil vi ikke dele, – men blot egen kage mele?
Vi vor Verden bedst forsvare, – ved dens sultproblem at klare.
Kalder du det socialistisk?- Se dog Verden realistisk.

Tekst & Melodi: Poul Pedersen © 1994