17 melodier under temaet fred og harmoni i verden, med mp3, noder og sangtekster.
Fredssange af Poul Pedersen
-


1.
Hvad dog moden siger – til de kære piger
man jo let forvirret blir.
skal det være smart – med så meget bart
stramt som på det malet var.
Dog til tider kan det ske en tanke falder nær
tanken om historien om kejs’rens nye klær.
Der hvor kun en lille dreng på gaden turde sige:
Se dog der han har jo ikke noget på.
Kunne mon kulturerne lidt bedre sig forlige,
hvis man her i vest lidt mere tøj fik på.
2.
Værn om vor kultur – det er den der dur
andre folkeslag den truer.
Vi har ting at se – på museerne,
film, teater og TV.
Dog til tider kan det ske en tanke falder nær,
tanken om historien om kejs’rens nye klær.
Der hvor kun en lille dreng på gaden turde sige:
Se dog der han har jo ikke noget på.
Måske kunne mennesker lidt bedre sig forlige,
hvis lidt mindre voldelige film man så.
3.
Al den polemik – omkring politik
hvem der nu skandale fik.
Love lappes til – i et puslespil
have lidt mer' alle vil.
Dog til tider kan det ske en tanke falder nær
tanken om historien om kejs’rens nye klær.
Der hvor kun en lille dreng på gaden turde sige:
Se dog der han har jo ikke noget på
Måske kunne folk på jord lidt bedre sig forlige,
hvis ej altid man lidt mere skulle få.
4.
Lov om dit og dat Tørklæde debat
Må vi ikke gå med hat
Hvor skal vi mon bo hvad skal vi mon tro
Skal vi gå med spidse sko
Dog til tider kan det ske en tanke falder nær
tanken om historien om kejs’rens nye klær.
Hvor de mange mennesker ej turde opponere
Mod det fup som kejseren blev prakket på
Kunne verdens folk hverandre bedre acceptere,
hvis enhver sit eget tøj bestemme må.

Tekst & Melodi: Poul Pedersen © 1997 / 2007
Uden javascript spiller musikken ikke...
noder
dk_sprog uk_sprog