1.
Her vi kan finansen klare her i Danmarks land.
På budgetter man så spare, hvor der spares kan.
Spare på lønnen udflytte fabrik, er jo en gængs politik.
Det sender nogle i arbejdsløshed,
men finansen forbedres derved.
For der hvor fabrikken lå, kan der bygges huse på.
Så vi atter her hos os et rigtigt byggeboom kan få.
Varer så i tusindvis køber vi til dumpingpris,
hvor miljø og arbejdsregler lemp'ligst er naturligvis.
2.
Stat, kommuner, regioner, sparer hvor de kan.
Medens havets erosioner, sluger Jyllands strand.
Plejehjemshjælperne sparer vi på, vej og kloak ligeså.
For hvilken kasse betale det må,
uden derved skandale at få.
Baneskinner er slidt ned må lidt svejsning lappes med.
Snart i nye IC fire tog vi liste kan af sted.
Men vi tager det med smil, skatten ikke stige vil.
Er der ikke tog til tiden så kan man da køre bil
3.
Nationalprodukt må hæves her i Danmarks land.
Det til fremtids velfærd kræves, så den sikres kan
Masser af knaldgode tilbud vi får, køb nu betal næste år.
Afgift og moms godt i statskassen gi'r
Endnu mere når olien den stiger.
Når vi billigt imprter' kan vi købe mer' og mer'
Statens indtægt stiger støt, når mere vi forbruger her.
Hvis vi køber os en bil, staten også tjene vil,
i vor friværdi vi afdragsfrit kan låne lidt dertil.
4.
Siger nej til Unionen, i vor gamle land.
ønsker ej EURO for kronen, her i Danmarks land.
For her i Danmark bestemmer vi selv, her vil vi passe os selv.
Hvis fra EU med lidt lykke og held,
mer vi får end betaler dertil.
Vi har villa, vi har bil, vi har mode, vi har stil,
vi har radio og TV med satellitantenne til.
Så vi tager det med smil, selv om uligheden ta'r til,
for på charterrejser luksus til discount vi finde vil.
Tekst & Melodi:
Poul Pedersen ©
opr 1992 omskrevet 2007